Hotel Klippen i Gudhjem, er nok det hotel på Bornholm med den bedste udsigt. Det ligger i klipperne over havnen, med den smukkeste udsigt over Østersøen og Gudhjem Fra Hotel Klippen kan du nyde solen hele dagen fra den store terrasse og når solen går ned, har du første parket til det smukkeste Bornholm har at tilbyde.
Hotel Klippen i Gudhjem, blev i 2021 overtaget af mig (Martin Buch Thorborg) og min kone Jannie og vi har givet hele hotellet en stor opgradering, så det fremstår lyst, rent og hyggeligt.
Vi har ansat et ungt par fra Færøerne, til at tage sig af hotellet i det daglige.
Barbara kommer med en baggrund fra den tostjernede Michelin-restaurant Koks og Eduard er håndværker og ansvarlig for at alt virker på hotellet.
De står også for vores gode morgenmad, der består af lokalt producerede oste og andre gode råvarer vi køber fra lokale gårde. Dertil serverer vi en rigtig god kop kaffe, fra nok Bornholms bedste kaffemaskine, eller en god kop te hvis du er mere til det.
Vi har dertil indgået partnerskab med de unge dygtige pizza-bagere MA TEO der laver napolitanske pizzaer i høj kvalitet, med langtidshævede surdejsbunde af bornholmsk mel og toppings fra lokale økologisk producenter. Der er der fra frokost til de går hjem kl. 21, så du kan nyde deres pizzaer og f.eks. en kold øl fra det lokale bryggeri Penyllan, på terrassen eller i den hyggelige nyrenoverede restaurant.
Så hvis du vil opleve Bornholm på den smukkeste og hyggeligste måde, så kom og besøg os på Hotel Klippen i Gudhjem.